Risoni pasta med pancetta og svampe

Risoni-pasta med pancetta og svampe

Risoni-pasta med pancetta og svampe kan med det blotte øje ligne en risotto. De små risoni-pasta ligner da også til forveksling små riskorn, hvorfor både udseende og konsistens kan minde om den velkendte risotto. Og da jeg ikke altid har været særlig stor fan af ris, har denne "pastotto" været et glimerende alternativ. Jeg er virkelig stor fan af retten, da den kan laves forholdvis hurtigt på travle hverdage. Og så er det bare en lækker og fyldig "pastotto", som du kan pifte op på alle mulige måder. Vil du gøre retten vegetarisk, så kan du undlade pancetta og tilføje andre lækre svampe og eventuelt tilføje lidt frisk timian i stedet for persille. Jeg er helt sikker på, at det bliver en af favoritterne, som man har lyst til at lave igen og igen.
  • SVÆRHED
    NEM
  • FORBEREDELSE
    10 MINUTTER
  • SERVERINGER
    4
  • TILBEREDELSE
    25 MINUTTER
Risoni pasta med pancetta og svampe

DET HAR DU BRUG FOR 

600 gram risoni-pasta
400-500 gram  brune champignoner,
skåret i skiver 
200 gram
pancetta eller god bacon, skåret i små tern
1,5 dl fløde
60 gram parmesanost, revet
2 fed  hvidløg, finthakket
1 stor håndfuld persille, finthakket
1 spsk smør
1 liter kyllingeboullion


SÅDAN GØR DU 

  • Start med at smelte smørret i en mellemstor gryde ved middelvarme og steg hvidløg indtil det er gyldent. 
  • Skru op til høj varme og steg pancetta af indtil det er sprødt. Tilsæt herefter champignonskiverne til de er bløde.  
  • Tilsæt nu risoni-pasta og rør rundt, så det blandes sammen med det i gryden
  • Hæld boullionvand ned i gryden og bring det i kog. Sku herefter ned for varmen og lad det simre under låg indtil væden er opsuget og pastaen al dente. 
  • Kom nu fløden ned til pasta og lad det simre et par minutter, mens du rører rundt undervejs. 
  • Tilføj parmesan og persille og rør rundt og smag til sidst af med salt og peber og server eventuelt med mere parmesan, det skader jo aldrig.
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1