Pizzadej til de lækreste pizzaer. Pizzadej fra Gourmone

Pizzadej

Opskriften på en virkelig god pizzadej. Den bliver både luftig og sprød. Luftig i midten og knasende sprød i kanten. Sådan som jeg foretrækker en perfekt pizzabund. Det er ikke den hurtigste opskrift, men ved at du giver dejen den tid, det nu tager, så får du virkelig en perfekt dej. En dej du kan smage har fået ekstra tid og kærlighed. Denne opskrift passer til 4 pizzaer. Du kan altid halvere opskriften, hvis du ikke ønsker alt for meget pizza i overskud. Men jeg elsker ekstra pizza. Så rester til dagen efter er lige mig. 
  • SVÆRHED
    NEM
  • FORBEREDELSE
    7 TIMER
  • SERVERINGER
    8

DET HAR DU BRUG FOR 

750 gram mantioba mel
250 gram  tipo 00 hvedemel
7 dl vand
20 gram olivenolie
20 gram salt
10 gram  gær
10 gram sukker








FORBEREDELSE 

  • Først skal du blande almindelig hvedemel og mantioba mel sammen i en skål . Tilføj herefter vand og rør godt sammen.
  • Dæk skålen med et rent viskestykke og lad hæve i 2 timer ved stuetemperatur. 
  • Efter hævningen skal du tilføje gær, sukker, oliven olie, salt til melblandingen, samt 2 cl ekstra vand.
  • Rør det hele godt rundt (brug gerne en håndmikser eller røremaskine) indtil alle ingredienserne er blandet godt ind i melblandingen. 
  • Herefter lader du dejen hæve i op til 6 timer ved stuetemperatur tildækket med det rene viskestykke. Den hæver virkelig meget, så du har brug for en af de helt store skåle.
  • Efter måske 5-6 timer er pizzadejen klar til at blive brugt.
  • Kom dit yndlings pizzafyld på - jeg er fan af spicy salami og kartoffelpizza. Bag dine pizzaer i en varmluftsovn på 250 grader (måske på en pizzasten, hvis du ejer sådan en fancy sten) ellers på en opvarmet bradepande.
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1