Perlebygsalat med bagt rødkål på gourmone madblog

Perlebygsalat med bagt rødkål

Lækker perlebygsalat med friske bønner, babyspinat, feta, og bagt rødkål, som er vendt i en blanding af rød- og hvidvinseddike, sukker, olivenolie og frisk timian. Dejlig salat som både passer til frokostbordet eller til kødretter om aftenen.
  • SVÆRHED
    NEM
  • FORBEREDELSE
    20 MINUTTER
  • SERVERINGER
    4
  • TILBEREDELSE
    30 MINUTTER
Perlebygsalat med bagt rødkål på gourmone madblog

DET HAR DU BRUG FOR 

1/2  mellemstort rødkål, skåret i grove tern
200 gram

grønne bønner, skåret i mindre stykker
2 dl  perlebyg, kogt
50 gram babyspinat, grofthakket
100 gram  feta, smuldret
4 spsk  olivenolie
2 spsk hvidvinseddike  
1 spsk rødvinseddike
2 tsk  sukker
en stor håndfuld frisk timian 

salt og peber
Dressing
3 spsk   olivenolie
4 spsk kirsebær balsamico creme (find den her)

salt og peber

SÅDAN GØR DU

  • Skær først rødkål i store grove tern og skyld dem grundigt, og kom bagefter stykkerne på en bradepande beklædt med bagepapir. Bland olivenolie, hvidvinseddike, rødvinseddike og sukker godt sammen i en lille skål. Drys rødkål med salt (1 spsk) og frisk timian, og hæld olie-eddike-blandingen over det hele og bland det hele godt sammen. 
  • Kom rødkålstykkerne i en forvarmet ovn på 210 grader i 25-30 minutter, indtil det har fået farve i kanterne, men stadigvæk har bid. Rør undervejs i stykkerne, så de bliver ristet på alle sider. Lad rødkålstykkerne køle lidt af, inden de skal blandes med de andre ingredienser. Krydr eventuelt med ekstra salt og peber.
  • Kog perlebyg i en gryde med ca. 5 dl vand og en bullion terning eller lidt salt. Lad dem koge i 20-25 minutter indtil du synes de har perfekt konsistens. Jeg kan godt lide dem med lidt bid, men ellers kog dem lidt ekstra. Hæld vandet fra, når de er færdigkogte og lad dem køle af i en stor skål (hvor der også er plads til de andre grøntsager). 
  • Kog nu de grønne bønner med lidt salt i 2-4 minutter. Hæld vandet fra og kom de grønne bønner i en skål med koldt vand, indtil de er kølet godt af. 
  • Hak nu babyspinat groft, og skær de afkølede grønne bønner i mindre stykker og kom det hele over i skålen med perlebyg. Tilføj også de afkølede rødkålsstykker og bland det hele rigtig godt sammen. Kom salaten på et stort fad eller i en skål. 
  • Bland herefter olivenolie og kirsebær balsamico creme sammen i en lille skål, og smag til med salt og friskkværnet peber. Har du ikke kirsebær balsamico, så kan du også bruge andre balsamico cremer eller glace. Hæld blandingen over salaten inden servering, smuldre feta på toppen og pynt med frisk timian og friskkværnet peber. 
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1