Forårsruller

Forårsruller

Dejlig sprøde forårsruller med friske grøntsager. Disse forårsruller er simple og smager fantastisk. Server dem sammen med sød chilisauce og peanuts. Denne opskrift passer perfekt til 12 forårsruller, men du kan sagtens lave en dobbelt portion og fryse resten ned, inden du friturer dem, så er der hurtig aftensmad en anden dag. Jeg har fundet forårsrulleplader i de små asiatiske forretninger, men de kan også findes hos nogle grønthandlere. 
  • SVÆRHED
    MIDDEL
  • FORBEREDELSE
    25 MINUTTER
  • SERVERINGER
    4
  • TILBEREDELSE
    15 MINUTTER
Forårsruller
Guide til forårsruller på gourmone madblog

DET HAR DU BRUG FOR 

10-12  forårsrulleplader
3 store gulerødder, skåret i tynde strimler
forårsløg, skåret i skiver
3 fed hvidløg, grofthakket
75 gram bønnespirer, skyllet
125 gram glasnudler, kogt
3 spsk østerssauce
2 spsk soyasauce
1 spsk  fiskesauce
2 spsk sukker


1 liter

fritureolie, eventuelt rapsolie
1 æg, pisket
lidt peanuts
lidt frisk koriander, plukket

SÅDAN GØR DU

  • Start med at forberede ingredienserne. Skrald og skær gulerødder i tynde strimler, skær forårsløg i strimler, hak hvidløg, og skyld bønnespirerne. Kog glasnudler i letsaltet vand i et par minutter og dræn dem derefter for vand. 
  • Steg nu hvidløg af på en pande eller i en wok indtil det er gyldenbrunt. Tilsæt herefter østerssauce, fiskesauce og soya. Efter to minutters tid, kom så de kogte glasnudler, gulerodsstrimler, bønnespirer og forårsløg ned til saucen og bland det hele godt sammen. Steg det hele i 2-3 minutter og sæt til side til afkøling. 
  • Når fyldet har kølet lidt af, så kan du begynde at lave forårsrullerne. Pisk først ægget sammen med en gaffel. Læg en forårsrulleplade på et stort skærebræt og kom ca. 1 stor spiseske fyld (måske lidt mere) på den nederste del af pladen. Rul den nederste del op og fold derefter siderne ind over hinanden. Pensel nu den øverste kant med æg og rul den indtil du får en fin forårsrulle (se tegning ovenover). 
  • Gør det nu igen – indtil du har 10-12 fine forårsruller. Varm olie op i en stor gryde, og friter forårsrullerne 2-3 af gangen indtil de er sprøde og gyldenbrune. Lad dem dryppe og køle af på køkkenrulle.
  • Server dine forårsruller med sød chilisauce og pynt af med peanuts og frisk koriander.
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1

Det passer godt sammen med ...