Couscous bowl med grove grøntsager og mynte dressing

Couscous bowl

Couscous bowl med ovnbagte kartofler, honning marinerede grove grøntsager, bløde løg, en lækker mynte-lime dressing og knasende, saltede mandler på toppen. Har du rester tilovers, så kom det i et pitabrød dagen efter. Og du får brugt dine rester på en ny måde. 
  • SVÆRHED
    MIDDEL
  • FORBEREDELSE
    20 MINUTTER
  • SERVERINGER
    4
  • TILBEREDELSE
    45 MINUTTER
Couscous bowl med grove grøntsager og mynte dressing

DET HAR DU BRUG FOR 

Grove grøntsager
400 gram  små kartofler, hele
8 mellemstore gulerødder, hele
1/2 knoldselleri, skåret i grove tern
Honning-marinade
2 spsk olivenolie
2 spsk    honning
1 spsk  hvidvinseddike 
1 spsk sesamolie
1 tsk salt
 
Couscoussalat
2 dl couscous (5 dl kogende vand)
1 dåse bønnemix, urtekram
1/2 dl boullionterning, grøntsag
2 spsk olivenolie 

salt og peber


Dressing
5 spsk creme fraiche
1 tsk hvidvinseddike 
1/2 lime, skalen og saften
1 stor håndfuld persille, finthakket
1 stor håndfuld mynte, finthakket

salt og peber


Topping
2 almindelig løg, skåret i tynde ringe
40 gram  saltede mandler, grofthakket

persille, plukket

SÅDAN GØR DU 

  • Start med at gøre grøntsagerne klar. Skyl kartoflerne og gulerødderne grundigt, og behold skrællen på grøntsagerne. Tag skrællen af knoldsellerien og skær den i grove tern. 
  • Kom kartoflerne i et lille ovenfast fad og hæld 2 spsk olivenolie over. Krydr kartoflerne med 1,5 spsk groft salt og bland det hele godt sammen. Bland olivenolie, honning, hvidvinseddike, sesamolie og salt til en marinade. Kom nu gulerødder og knoldselleristykkerne i et fad og hæld marinaden over grøntsagerne og bland det hele godt sammen.
  • Steg de honning-marinerede grøntsager i midten af ovnen på 200 grader i 45-50 minutter. Kom kartoflerne ind i ovnen, når der er en halv time til de andre grøntsager er færdige. Rør rundt undervejs, så grøntsagerne bliver stegt på alle sider. Lad grøntsagerne køle lidt af inden servering. Smag det hele til med salt og peber, og vend kartoflerne i halvdelen af det finthakket persille.
  • Sæt vand over i en elkedel. Kom couscous i en skål sammen med en boullionterning og olivenolie. Hæld kogende vand over og dæk skålen med husholdningsfilm og lad det trække i 10 minutter. Åben nu dåsen med bønnemix og hæld vandet fra, og skyl bønnerne grundigt i koldt vand. Krydr dem med salt og peber og kom dem over i skålen med couscous. Bland det hele godt sammen og smag til med salt og peber.
  • Skær nu løgene i tynde ringe, og steg dem af på en pande med lidt olivenolie eller smør (1 spsk) ved middelhøj varme indtil de er let gyldne og bløde. 
  • Forbered dressingen til bowlen ved at blande creme fraiche, hvidvinseddike, og saften fra lime i en lille skål. Tilføj finthakket mynte, og resten af persillen. Smag dressingen til med salt, peber og limeskal. 
  • Fordel couscoussalaten i skåle. Top det med de honningstegte gulerødder og knoldselleristykker, små persille-kartofler og bløde løg. Tilføj dressing og drys til sidst med saltede mandler og persille. 
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1