Cacio e pepe på madbloggen Gourmone. Lækker italiensk pastaret, som er nemt at lave.

Cacio e pepe

Cacio e pepe er en af mine nye go-to pastaretter. Den er virkelig lækker og cremet, og med en fyldig, intens smag af peber og pecorino. Den er både simpel og hurtig at lave, og så elsker jeg bare smagen af peber. Du kan altid vælge at bruge lidt mindre peber, hvis du synes det er for meget, og ellers kan du smage pastaretten til med ekstra peber til allersidst.
  • SVÆRHED
    NEM
  • FORBEREDELSE
    10 MINUTTER
  • SERVERINGER
    4
  • TILBEREDELSE
    15 MINUTTER
Cacio e pepe på madbloggen Gourmone. Lækker italiensk pastaret, som er nemt at lave.

DET HAR DU BRUG FOR 

500 gram
spaghetti, tørret
40 gram  smør
1 spsk  hele peberkorn, friskkværnet
150 gram pecorino, fintrevet
50 gram  parmesan, fintrevet

pastavand










SÅDAN GØR DU

  • Start med at riste peberkorn på en tør pande i et par minutter, og lad dem herefter køle lidt af. Riv nu pecorino og parmesan fint og kom det i en lille skål.
  • Efter de ristede peberkorn er kølet af, så kværn dem enten ved hjælp af en peberkværn eller en morter. Sæt vand over til spaghetti og tilføj enten salt eller en bouillonterning (grøntsag). Kom spaghetti i vandet, når det koger og lad det koge i 3-4 minutter. Hæld lidt af det kogende pastavand ned til ostene i skålen og rør det hele godt rundt. Det må ikke være for flydende, men mere som en grød. 
  • Varm en tør pande godt op og kom det friskkværnet peber på et minutstid. Kom hefter smør på panden og lad det smelte sammen med peber. Når pastaen stadigvæk har lidt bid i sig, så kom det over på panden med smør og peber og rør det godt rundt.
  • Hæld lidt pastavand ned til spaghettien løbende og rør rundt undervejs, indtil det er al dente og færdig. Kom din osteblanding ned til pastaen og rør det hele godt rundt. Smag retten til med salt og mere peber. 
  • Server din cacio e pepe med ekstra parmesan og peber på toppen.
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1