Lækker asiatisk flæsk med chili, seasm og koriander

Asiatisk flæsk

Sprød og lækker karamelliseret asiatisk flæsk, der er perfekt til en frisk og spicy nudelsalat. Pift den op med frisk chili, hvis du kan lide det ekstra stærkt og vær gavmild med de ristede sesamfrø. Sesamfrø gør det virkelig godt til de karamelliserede flæskeskiver.  
  • SVÆRHED
    MIDDEL
  • FORBEREDELSE
    2 TIMER
  • SERVERINGER
    4
  • TILBEREDELSE
    35 MINUTTER
Lækker asiatisk flæsk med chili, seasm og koriander

DET HAR DU BRUG FOR 

450-500 gram flæsk i skiver
2 stk lime, saften
3 spsk soyasauce
3 spsk østerssauce
3 spsk

kokossukker eller rørsukker 
3 spsk
honning

salt


Pynt
forårsløg
1 hel chili, rød
4 spsk  sesamfrø, ristet
1 lille bundt

frisk koriander, plukket

SÅDAN GØR DU

  • Bland soya, østerssauce og limesaft sammen med kokossukker og rør godt rundt.
  • Hæld marinaden over flæsken og lad gerne trække i 1-2 timer i køleskabet.
  • Efter flæsken har været på køl i et par timer, så steger du det af på en brandvarm pande. Og flæsken skal steges til det næsten er brændt. Hæld den overskydende marinade som er tilbage over i en lille gryde, og varm den op ved middelvarme.
  • Efter du har steget flæsken godt af, så kom det over i en ovenfast fad, hvor du placerer flæsken halvt ovenpå hinanden. Ikke helt ovenpå hinanden, for så bliver kødet ikke branket af i ovnen. Krydr nu med lidt salt.
  • Kom flæsket i ovnen på 200 graders varmluft i ca. 10 min. Nu skruer du op for varmen på marinaden, så den begynder at boble. Når den bobler, så hælder du honning ned i marinaden, så den bliver tykkere og mere karamel-agtig. 
  • Efter de 10 minutter skruer du op for varmen til 230 grader grill. Tag flæsken ud og hæld marinaden over flæsken og kom det tilbage i ovnen. Hold godt øje med flæsken nu. De kan sagtens tåle 5-8 min. Og det er her flæsken begynder at karamellisere, så det bliver lækkert sprødt. 
  • Efter du synes de har taget godt med farve uden at blive brændt, så tager du den karamelliseret flæsk ud. 
  • Pynt dine karamelliserede flæsk med hakket forårsløg, frisk chili, ristet sesamfrø og frisk koriander og server til en frisk nudelsalat og andre asiatiske grøntsager. 
  • Velbekomme!

Comment

Be the first one who leave the comment.

Skriv et svar

5 4 3 2 1

Det passer godt sammen med ...